Guide til en succesfuld graduering

 

Er du forældre - kan du hjælpe dit barn ved at gennemgå nedenstående punkter i god tid inden gradueringen.

 

  1. Karate som individuel og social sport: Karate er en individuel sport, hvor du træner med andre. Fra 10. kyu til 1. dan bestræber vi os på, at du træner sammen med dit hold. Det er muligt, at følges ad helt hen til det sorte bælte. Dermed skal det siges, at da karate er en individuel sport, vil der være nogen som, både teknisk og fysisk udvikler dig i det tempo, som passer til den enkeltes krop. Nogle har hurtige fremskridt, mens andre har brug for mere tid. Kravene stiger for hver grad, så regelmæssig træning er nødvendig.
  2. Instruktørens vurdering: Vores instruktører er uddannet fagligt og har stor erfaring med karate og følger din udvikling gennem din træning og afgør, om du er klar til graduering. Hvis du ikke er klar, er det for at undgå en dårlig oplevelse og for at sikre, at du er bedst mulig forberedt.
  3. Lær pensum udenad: At kende dit pensum giver dig mere ro og overblik. Under gradueringen vil en instruktør læse pensum op for dig, men du bør kunne det selvstændigt, især ved højere grader.
  4. Kendskab til alle kataer: Der vil være fokus på den kata, du skal præsentere, men du skal kunne alle de kataer, du har lært indtil nu.
  5. Forberedelse til graduering: Tilmeld dig i god tid og sørg for, at din gi er ren, fremvis dit obi og SKIF-pas. Medbring også vand og gerne lidt snacks, der holder din hjerne klar og parat.
  6. Opvarmning: En god og grundig opvarmning er vigtig for din præstation, brug gerne 20 min. inden du bliver kaldt op.
  7. Forståelsen af “En kali”: En “kali” gives, hvis du bestod, men der er områder, der kræver ekstra træning. Du skal bestå næste graduering uden en ny “kali” for at den kan fjernes.
  8. At springe en grad over: Det er sjældent, at nogen springer en grad over. Dette kræver ekstraordinære færdigheder og vurderes på selve gradueringen.
  9. Graduørernes rolle: Graduørerne er højtgraduerede og vores mål er at sikre, at du opfylder kravene for din næste grad. Vi giver personlig feedback, som du kan bruge til din videre karate udvikling
  10. Nyd gradueringen: Gradueringen er din mulighed for at vise, hvor langt du er kommet. En ny grad er både en teknisk og mental bedrift, som du skal være stolt af.